Har du en kajakdrøm?Er det turen til Vadehavet med sæler og strømmende vand, planlægningen af krydset til Sejrø eller noget helt andet? Her kan du få hjælp til at realisere drømmen - eller blive inspireret til at få en.
Erfaring fra to forsøg på Danmark Rundt, samt ture i Vadehavet, England, Skotland og Wales danner grundlag for skræddersyede workshops eller ture med jeres drømme i centrum. Jeg er desuden certificeret ISKGA Coastal Guide og trænet som Advanced Guide og derigennem uddannet til at lede sikre, sjove og informative ture i alle slags forhold. Uanset om det er navigation, pakning, tidevand eller sikkerhed under turen, der er fokus, finder vi frem til lige det, der passer jer. |
Kom til havkajakkens Mekka med dansk guide!
Kom til Storbritannien med dansk guide!
Har du lyst til at tage på kajakeventyr i Storbritannien og opleve den fantastiske kystlinje og tidevandet med en dansk guide? Jeg arrangerer ture til både Cornwall og Anglesey for roere omkring IPP 3-4 niveau. Ønsker du at komme med på en af disse ture, eller er I en gruppe roere, der har en bestemt tur i hovedet, så skriv eller ring. Så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan jeres tur kan blive bedst mulig. Ved større grupper har jeg kontakter til lokale guides ved mange af de klassiske kajakdestinationer. |